INDVENDIGT MALERARBEJDE

KUNDEN SIGER
"Vi fik spartlet og malet akustiklofter i stue og alrum imens vi stadig skulle bo og opholde os i huset. René løste opgaven perfekt - der blev hver dag ryddet op og da afdækningen blev fjernet igen, var resultatet bare så godt!"
Lise Kallestrup
ARBEJDSOPGAVER

VÆG OG LOFT.

Med de rette farver kan du fremhæve rummets karakter og stil. Du kan få rum til at virke lysere og større eller mørkere og mindre end de er.

 

Farvevalget kan medvirke til at fremhæve blandt andet møbler og malerier. En malet væg er desuden robust og nem at vedligeholde og rengøre.

Vi arbejder kun med kvalitetsmaling og typen vælger vi efter hvor stor en belastning væggen udsættes for. Blank maling er som regel mere robust og lettere at gøre rent end mat maling og anvendes fx i vindueskarme og ved kogepladen.

 

Blank maling vil desuden fremhæve mønstereffekter og strukturer, mens mat maling kan kamuflere ujævnheder i væggen. Skal tapetet males, sikrer vi os at det sidder godt fast. Sidder det meget løst, må vi fjerne det helt.

 

DØRE OG VINDUER.

Indvendigt træværk som fx døre eller karme, er ofte udsat for fedt, snavs og stød fra støvsugeren. Derfor vælger vi ofte en maling, der giver en robust og rengøringsvenlig overflade.

 

De blanke malinger er de mest robuste, men til gengæld kræver de, at overfladen er helt jævn, da genskinnet i malingen vil afsløre ujævnheder eller striber på overfladen.

 

Har du meget misligholdt og afskallet maling på dit træværk, kræver det en grundig nedslibning og spartling. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at fjerne den gamle maling, inden vi maler.

 

 

TAPETSERING.

Der findes i dag et stort udvalg af tapeter. Der findes farver, mønstre og motiver for enhver smag og til ethvert formål.

 

Når du skal have tapetseret dine vægge, er der forskellige ting, der på forhånd skal tages højde for.

Du skal vælge om det skal være filt, væv eller tapet. Skal du vælge et mønstret farverigt tapet, eller skal du gå efter det lidt mere neutrale? Alt afhænger af, hvad du ønsker at udtrykke.

 

SPARTLING.

I mange nyere huse bygger man op i kip. Det skaber et visuelt flot rum, men også lydmæssigt et ubehageligt rum. Akustiklofter er derfor ofte det rette valg for at afhjælpe akustikproblemerne.

Efter montagen fuldspartler vi loftet og sliber det ned så alle ujævnheder forsvinder. Derefter skal det males - en proces der er noget mere besværlig end traditionelle lofter, da alle akustikhullerne ikke må fyldes op med maling. Vi har stor erfaring med opgaven og kan helt sikkert også hjælpe jer!

 

Malerfirmaet René Hermann hjælper dig gerne med råd og vejledning – og svarer gerne på alle dine spørgsmål. Du er velkommen til at kontakte os angående dine spørgsmål og få et uforpligtende tilbud.